Styrket læreplan
Med den pædagogiske læreplan har vi et godt fundament for vores arbejde med børnene her i Noas Ark. Læreplanen er med til at sikre, at alle vores børn udvikler sig inden for de områder, som er vigtige både for deres første år og deres videre færd ud i verden.
Vi arbejder med de to temaer 'sprog' og 'personlig udvikling' hver dag, hver uge, både i de planlagte aktiviteter og i hverdagens rutinesituationer. De øvrige læreplanstemaer dykker vi ned i på skift i et par måneder ad gangen, hvor vi fordyber os i for eksempel natur og udeliv eller krop og bevægelse.
I Noas Ark har vi udarbejdet en fælles læreplan sammen med de øvrige institutioner i vores klynge. På den måde har vi endnu bedre mulighed for at sparre om pædagogikken og de områder, vi har særligt fokus på.
Du kan finde vores læreplan nederst her på siden.
Tilsyn 2024
Du kan se vores nyeste tilsynsrapport og læse mere om det pædagogiske tilsyn på Københavns Kommunes hjemmeside her: Pædagogisk tilsyn i dagtilbud | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)