Den styrkede pædagogiske læreplan
Alle dagtilbud i Danmark er forpligtede til at beskrive og offentliggøre:
- Et fælles pædagogisk grundlag, der beskriver tilgangen til arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud
- Hvordan der arbejdes med at etablere et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, f.eks. i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg
- Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
- Hvordan der arbejdes med evaluering i dagtilbuddet.
Du kan læse mere om de nye, styrkede læreplaner her
I Noas ark har vi et godt fundament for vores arbejde med børnene. Læreplanen er med til at sikre, at alle vores børn udvikler sig inden for de områder, som er vigtige både for deres første år og deres videre færd ud i verden.
Vi arbejder med de to temaer 'sprog' og 'personlig udvikling' hver dag, hver uge, både i de planlagte aktiviteter og i hverdagens rutinesituationer. De øvrige læreplanstemaer dykker vi ned i på skift i et par måneder ad gangen, hvor vi fordyber os i for eksempel natur og udeliv eller krop og bevægelse.
I Noas Ark har vi udarbejdet en fælles læreplan sammen med de øvrige institutioner i vores klynge. På den måde har vi endnu bedre mulighed for at sparre om pædagogikken og de områder, vi har særligt fokus på.
Du kan finde vores læreplan nederst her på siden.