Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang fra børnehave til skole

Overgang til KKFO og skole

Hvert år i september danner vi en storebørnsgruppe på tværs af stuerne for de børn, som skal starte i skole året efter. Storebørnsgruppen mødes to gange om ugen hvor vi arbejder med socialtækning. Vi vil gå fra børnehaven kl. 9:00 og være tilbage kl. 12:00. 

Alle børn skal være her senest kl. 8:50, hvis dit/jeres barn kommer senere bliver de i børnehaven. 

Vi vil i løbet af storgruppen læse seks forskellige bøger sammen med børnene, som hver især sætter fokus på vigtige temaer inden for social interaktion og forståelse:

  1. "Tænke tanker, Følelser følelser" – Her vil vi tale om, hvad vi føler (hjertet), og hvordan vi kan skelne mellem vores tanker (tanke boble) og det, vi siger (tale boble).

  2. "Hvad vil det sige at være en del af en gruppe?" – I denne bog vil vi undersøge, hvad det betyder at være en del af en gruppe, og hvornår og hvordan man forlader en gruppe.

  3. "At tænke med øjnene" – Vi vil bruge vores øjne til at indsamle information om, hvad andre mennesker tænker og føler, og hvordan vi kan forstå hinanden bedre ved at observere.

  4. "Kroppen i gruppen" – Vi vil tale om, hvordan man kan være fysisk til stede på en behagelig måde i selskab med andre, og hvad det betyder at have en god kropsholdning i en social sammenhæng.

  5. "Lyt med hele kroppen" – Her vil vi fokusere på, hvad det vil sige at lytte med hele kroppen. Det indebærer, at øjne, ører, mund, hænder, arme, ben og fødder er stille og rolige, så man virkelig kan lytte og forstå.

  6. "Pirater og skjulte regler" – Den sidste bog handler om pirater og de "skjulte regler", som vi måske ikke altid ser, men som er vigtige at kende i sociale sammenhænge.

Vi slutter af med et brag af en piratfest onsdag d. 30. april.2025 Denne fest er kun for børnene.

Vi tager blandt andet på besøg på en KKFO og en skole, så børnene kan se, hvordan sådan et sted ser ud, og skolen holder også arrangementer for børnene, hvor de kan få et indblik i skolelivet. Derudover handler forberedelsen i høj grad om at gøre børnene klar til at indgå i nye relationer og reagere i forskellige nye kontekster.