Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Når jeres barn får tilbudt en plads hos os, vil I få besked fra Pladsanvisningen. Både før og efter, I har fået plads eller skrevet jer op, er I velkomne til at komme på besøg til en rundvisning, hvor I kan høre mere om hverdagen her i Noas Ark - læs mere om det her.

Når I har sagt ja til en plads

Når I har sagt ja til pladsen hos os, kontakter vi jer, så vi kan aftale, hvordan den første dag skal forløbe. Vi sender jer også et velkomstbrev, hvor I kan læse mere om både den første tid og hverdagen generelt her i Noas Ark. Den første dag I er her inviterer vi jer også til en samtale, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende, og vi kan få et godt indtryk af, hvem jeres barn er, og hvilke behov det har for at trives godt.

Den første tid

Selvom vi har en normal praksis for, hvordan vi modtager nye børn, så tilpasser vi altid forløbet til det enkelte barns behov og reaktioner. Det skal være trygt at starte i en ny institution, og forskellige børn har forskellige behov. Typisk tager det dog omkring to uger, før jeres barn er klar til en helt normalt hverdag med hele dage her i institutionen.

Efter tre måneders tid inviterer vi igen til en samtale, hvor vi kan vende, hvordan jeres barn trives i sin nye hverdag, hvordan opstarten er gået, og om der er noget, vi skal gøre anderledes.